Hvem er jeg?

Om mig og saunakursus.dk

Ernæringsterapeut med speciale inden for urter og æteriske olier, forfatter, journalist og marketingekspert

Hvem er jeg?

Jeg har oprettet saunaguskursus.dk, for at kunne hjælpe de fantastiske og entusiastiske gusmestre, som jeg har mødt på min vej med at tjene mere.
Æteriske olier er dyre, og mange bliver enten dårligt betalt eller slet ikke betalt på trods af det arbejde, de penge og den tid der blive lagt i både uddannelse og udførelse. Det vil jeg gerne lave om på!

Gusmestre landet over skaber både meget glæde og velvære for såvel syge som raske, og derfor fortjener de også bedre.

Her kan du læse mere om, hvem jeg er, og hvorfor jeg gør det her.

Marketing

Jeg startede min karriere i marketing og kommunikation i 2010 efter min tid som journalist og har gennem årene hjulpet mange behandlere af forskellig art med deres marketing i min egen virksomhed Sort Media.

Men efter at have været syg af autoimmun sygdom, som det etablerede sundhedssystem ikke kunne hjælpe mig med, fandt jeg naturlige veje til at blive symptomfri, og det tændte en ild i mig. Jeg begyndte at studerer sammenhængen mellem kost og sygdom i min fritid, og jeg endte med at gå all in og uddanne mig til ernæringsterapeut.

I 2022 skrev jeg bogen Av min tarm, og besluttede mig for, at jeg skifte marketing ud med en ny karriere inden for kost, sundhed og velvære, og mit mål var intet mindre at ændre verden inden for kost og sygdom.

Jeg ville skabe et nyt medie naturvel.dk for med naturlig sundhed som omdrejningspunkt.

Det er hverken nemt eller billigt at sætte sig den slags mål, så jeg besluttede mig for at tage et job, mens jeg gik igang med at bygge mit liv op.

Æteriske olier og urter

I 2022 var jeg så heldig, at Fischer Pure Nature søgte en medarbejder, og da jeg allerede eksperimenterede med at fremstille mine egne produkter med æteriske olier, var det et oplagt valg.

Det var jeg heldigvis også for ejeren Peter og det blev til næsten to års samarbejde, hvor jeg nørdede æteriske olier og deres virkning dagligt og lavede marketing, og jeg kom i tæt kontakt med saunagusmiljøet, hvor jeg lærte en masse fantastiske mennesker at kende.

Mit første saunagus var i Tisvildeleje 22.december 2022. Når jeg skulle skrive om det, måtte jeg jo også prøve det, omend det var lidt modvilligt til at begynde med grundet årstiden. Siden er det dog blevet til mange, mange flere…

Jeg blev bidt af det, men det synes ofte at være lidt tilfældigt, hvordan de forskellige gus foregik. Selv ved DM i Saunagus i 2023 savnede jeg ofte en rød tråd i historierne og i brugen af olierne.

Og tanken om at lave et kursus i for gusmestre i de ting, som jeg har ekspertise inden for spirede frem.

Ved siden af studerede jeg i alle årene også urter og deres virkning, da området og mulighederne fascinerede mig. En interesse der udsprang fra arbejdet med de æteriske olier og gav sig udslag i min egen webshop naturvelsam.dk, der kom til i 2022.

Ernæringsterapeut og hormonterapeut

Efter tiden hos Fischer Pure Nature kom tiden til at sætte gang i min nye virksomhed som ernæringsterapeut. Jeg valgte også at supplere med en uddannelse som lægeeksamineret holistisk hormonterapeut.

I forbindelse med at jeg gik i gang med at lave onlinekurser for mine klienter på naturkostterapeut.dk, lavede jeg også kurserne for gusmestrene.

Forfatter, foredragsholder og underviser

Ved siden af arbejdet som naturkostterapeut, skriver jeg også bøger, holder foredrag og underviser i bl.a. brugen af urter og æteriske olier.

Naturkostterapeut Maria Kohinoor Larsen
Naturkostterapeut Maria Kohinoor Larsen

Kontakt mig

Bogårdsvej 522

3050 Humlebæk

+

kontakt@naturkostterapeut.dk